5 nye videnskabelige ideer

5 nye videnskabelige ideer, som i øjeblikket sætter deres præg på den økonomiske og politiske diskurs ude i verden:

1. ‘Social Norms’
Dette er baseret på den simple observation at mennesker kopierer hinanden. Vi opsamler koder fra de andre i den gruppe vi tilhører om hvordan man skal opføre sig. Dette er end meget stærkere
social kraft end både forbud og lovgivning. Man kan f.eks. øge de beløb som gives til indsamlinger
ved at fortælle hvormeget andre giver…. Vil Du vide mere? Læs f.eks ‘Influence’ af Robert Cialdini,
‘Herd’ af Mark Earls eller ‘The Nurture Assumption’ af Judith Rich Harris.

2. ‘Reciprocal Altruism’
Hvorfor hjælper vi dem som vi ikke er i familie med? Det kan da ikke være en fremgangsrig
evolutionær strategi? Jo. det er det faktisk. Vi hjælper blandt andet andre fordi vi tror på at de så
vil hjælpe os. For at det kan virke dokumenterer spilteorien at vi skal have en forventning om at
skulle samarbejde med de samme igen – og at vi kan forvente at de også samarbejder. Det er et
godt argument for en styrkelse af lokale, decentrale institutioner og langsigtede relationer. Læs
f.eks. ‘Natural Justice’ af Ken Binmore. Den allernyeste forskning viser også at altruisme i sig selv
medfører gode relationer – og et godt omdømme, som igen medfører mere lønsomt samarbejde.

3. ‘Situationism’
Det er ikke kun forskning indenfor ‘altruisme’ som dokumenterer at vi mennesker er sociale
væsener og naturligt skaber ‘samfund’. Også ny viden om hvor ‘situationsbestemte’ vores
reaktioner er, viser hvor forskelligt vi reagerer i forskellige situationer afhængig af forventninger og gruppe normer. Som et eksempel kan nævnes det berømte ‘Stanford prison eksperiment’ hvor din rolle som enten ‘vagt’ eller ‘indsat’ totalt ændrer adfærden. Og det er ikke kun positivt. Læs. f.eks ‘The Lucifer Effect’ af Philip Zimbardo. Det giver nye ideer til f.eks kriminalitetsforebyggelse…

4. ‘Prospect Theory’
For 30 år siden kunne uskyldige økonomistuderende spørge deres lærer: “jamen hvad nu hvis folk
ikke er rationelle?” og læreren ville så tålmodigt forklare dem at rationalitet er en ‘teoretisk
forudsætning’ som nemt kan ændres… Det har vist sig at når man så ændrede de forudsætninger
så skabtes nogle af de allermest interessante forskningsresultater indenfor økonomi vi har set i
nyere tid, og det blev baggrunden for en Nobel pris til Daniel Kahnemann og Amos Tversky.

‘Prospect Theory’ beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker i virkeligheden tager beslutninger og
hvordan vi f.eks. vurderer risici. Det har medført en meget dybere forståelse af hvordan vi reagerer på regler og politikker, hvordan vi træffer valg og hvad der kan hjælpe os til at omsætte bevidste valg i handling. Læs f.eks. ‘Predictably Irrational’ af Dan Ariely og ‘Nudge’ af Richard Thaler og Cass Sunstein.

5. ‘Cognitive Dissonance’
I 1957 påviste psykologen Leon Festinger for første gang hvordan folk holder fast i de
overbevisninger og beslutninger de een gang har taget ved ubevidst at manipulere dem så de
kommer til at passe til et aktuelt udgangspunkt. Det er blevet brugt til forklare hvorfor vi er
tilbøjelige til at holde det vi een gang har lovet – især hvis det er sket ‘offentligt’. Det forklarer
mange af de ting som vi fortsætter med at gøre – ‘bare for at vise at vi havde ret’…
Læs. f.eks ‘Yes’ af Noah Goldstein, Steve Martin og Robert Cialdini eller ‘When phophecy fails’ af
Leon Festinger.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s