Kommunikation og følelsesmæssig intelligens

Følelsesmæssig intelligens er blevet et helt centralt indsatsområde for træning og udvikling af ledere og medarbejdere på arbejdsmarkedet siden Daniels Goleman i 1995 udgav bogen med samme titel – inspireret af Howard Gardners arbejde med mangfoldige intelligenser.

Det er ikke så underligt for utallige studier har dokumenteret at evnen til at forstå andres følelser er lig med succes på jobbet. Følelsesmæssigt intelligente mennesker er mere effektive, motiverende og inspirerende ledere og kolleger. De er bedre til at samarbejde og til at synkronisere deres indsats med andres mod de fælles mål.

De følelsesmæssige kompetencer som Goleman beskrev i sin bog: at kende sine følelser, at kunne styre sine følelse, at kunne motivere sig selv, at kunne genkende følelser hos andre og at kunne omgås andre, har været kernen i utallige uddannelseprogrammer og kurser. Mange forældre vil også kunne genkende elementer af disse begreber i det udbredte program ‘Trin-for-trin’ som mange børn har været igennem så tidligt som i børnehaven. Og man behøver da heller ikke være hverken psykolog eller forsker for at forstå, at det at blive bedre til at lytte og forstå andre, forbedrer vores relationer både på jobbet og i privatlivet;)

De senere år har forskningen – både indenfor (neuro)psykologi, pædagogik og kognition fokuseret i særlig grad på den form for empati der handler om at tage andres perspektiv og se verden fra andres synspunkt fordi det er noget der kan læres og trænes, i modsætning til den ‘med-følende empati, der er mere ‘indbygget’. Man har også vist at det at tage andres perspektiv i høj grad er kulturelt afhængigt – og at det også kan være resultat af at træne i at være god til at opfatte fysiske dimensioner – 3D f.eks.

At træne denne evne til bevidst at kunne se noget fra en andens vinkel – f.eks gennem litteratur hvor de studerende skal gennemtænke hovedkarakterens perspektiv – har kunnet sænke vold og aggression blandt teenagere.Mennesker responderer positivt både på at blive forstået og på at forstå andre – forskningen viser tydeligt en sammenhæng mellem det at udøve empati og føle ‘wellbeing’. Win-win :-)

Det at tage en andens perspektiv er en del af de ‘higher-order-thinking-skills’ som vi får mere og mere brug for i en verden under konstant forandring, og som mange ligesom jeg selv er optaget af blive bedre til og lære vores børn og hinanden at blive bedre til. Andre kompetencer, der hører med til, at vi hele tiden kan være bevidste, motiverede og i udvikling:

1. Fokus – hvordan man styrer sin opmærksomhed og hvordan man prioriterer sine handlinger

2. Selvkontrol – hvordan man motiverer sig selv, udsætter tilfredsstillelse – og modstår fristelser;))

3. Kommunikation – hvordan du bliver hørt og forstået – og hvordan du lytter og forstår andre

4. Relationer – hvordan man kommer ‘på bølgelængde’ med andre, skaber og fastholder gode relationer

5. Kritisk tænkning – hvordan man skelner mellem ‘skidt og kanel’ i en overinformeret verden – og i sit eget hoved;))

6. Initiativ og lysten til udfordringer – hvordan man bliver modstandsdygtig overfor nederlag og frygt for nederlag.

7. Kreativitet – hvor kommer ideer fra – og hvordan kan man få flere?

Disse er vigtige kompetencer som er forudsætningerne for at klare sig godt og få succes – uanset hvad man beskæftiger sig med. Det er derfor en slags ‘kernekompetencer’ vi bør bruge kræfter på og arbejde med at blive bedre til – og som vi også bør sikre bliver en del af kulturen – såvel i virksomheder som i samfundet som sådan.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s